Delebørn eller delebarn, er der ikke nogen, der er!

Da Helle og Lars skulle skilles, stod de med nøjagtig samme udfordringer som alle andre: Hvem skulle have børnene hvornår? De kunne ikke lide 7/7-ordninger og ord som delebørn. Hvad de så gjorde, kan du læse om her.

Af: Eva Maria Knudsen
 

En ny verdensorden

Løsningen på fordelingen af børnenes tid hos Lars og Helle kom, da en ven formåede at få dem til at skifte fokus og se tiden lidt alternativt. Selvom det lyder lidt langhåret, drejede det sig om at se barnets tid som 100%, forældreskabet som 100% og tiden som en cirkel, siger Lars. Når de gjorde det, var de ikke længere bundet af uger, der fremtvang perioder af 7 dage eller fx 14 dage. Og når de så deres forældreskab som 100 %, altså at de også var forældre, når de ikke var sammen med børnene, betød det, at de begge var forpligtet til at inddrage hinanden i forældreskabet.  Når man ser børnenes tid som 100% betyder, (og ikke som 7 dage tid hos mor og 7 dage tid hos far), er det nødvendigt, at man skaber et overblik over, hvordan livet ser ud for sine børn livs hos ens eks, fortæller Lars. Og det giver sammenhæng i børnenes hele liv. Altså ikke noget med delebørn hos os!

Den største udfordring
Helle ville ikke dele børnene, så de boede i hver deres hjem. Hun var heller ikke villig til at have den fulde forældremyndighed, som Lars ellers ville have givet hende på et tidspunkt i deres skilsmisseforløb.

Helle beskriver, at det næsten føles umenneskeligt at skulle tage stilling til, hvad der er bedst for sine børn, når man i forvejen ikke ved, hvad der er bedst for en selv. Og derfor skal man insistere på at give hinanden et vist rum tid, inden man laver endelige aftaler om børnene. Det kan godt være, det er hårdt både for børn og voksne, men det er vigtigt, man ikke tager beslutningerne, mens man er i kæmpekrise. Alt er jo op til overvejelser i skilsmissens første fase: bopæl, livsstil, økonomi, venskaber. Helle forstår fx ikke, hvorfor så mange tilsyneladende laver en 7 / 7 deleordning,  så snart de bliver skilt. Det er jo slet ikke sikkert, det er godt for nogen af parterne, selvom det virker overskueligt i situationen.

Lars fortæller at det var en stor sorg for dem begge, at de ikke skulle se deres børn på 1 år og 3 år, i hverdagen. Men vi var ret hurtige nødt til at blive realistiske omkring det, fordi børnene var så små. Det betød faktisk, at vi var tvunget til at snakke temmelig meget om børnene for at følge med i deres udvikling, også når vi ikke så dem. I starten skrev vi i en sort ”kinabog”, hvordan børnene havde haft det hos den anden. Og det blev hurtigt til børnenes dagbog med information om sove– og spisemønstre og nogle af de gode historier, vi hver især havde oplevet med børnene.  Det skabte kontinuitet i hverdagen, både for børnene og for os.

Den perfekte løsning
Lars kan faktisk ikke huske, hvordan de fordelte børnene det første lange stykke tid – altså inden de fik en aftale. Men da det blev hverdag omkring 6 mdr. efter skilsmissen, så fordelingen ca. sådan ud:

HelleogLarskalender
Billedet viser Helle og Lars’ første delekalender fra www.2hjem.dk  De 2 hjem har hver deres farve, og børnene hver et farvet ikon.

Perioden løber over 16 dage. Vi startede altså forfra på planen, hver gang der var gået 16 dage, fortæller Helle.

•    Et barn hos Lars en dag
•    Derefter er begge børn hos Lars i fem dage
•    På sjettedagen kommer et barn til Helle
•    På syvendedagen kommer begge børn til Helle, hvor de bliver i 8 dage

Fordelingen var altså ca. 35 % hos Lars og 65 % hos Helle. Til gengæld tilbragte børnene ofte lidt ekstra tid i ferier og helligdage hos Lars. Fordelingen betød, at børnene har omkring 40 skift om året – hvilket er færre end de 52 skift, børnene har i 7/7 ordninger. Og nu, hvor børnene er blevet større, har Lars og Helle en ordning, hvor børnene har endnu færre skift.

Helle beskriver nogle af  fordelene og ulemperne således:

Fordelene:

  • Børnene har os for sig selv i begyndelsen eller slutningen af en periode, så der er ro og tid, når de skifter hjem.
  • Vi har en høj grad af fleksibilitet, fordi vi fx kan få en ekstra dag med det ene barn uden at forstyrre mønsteret. Vi forlænger blot 1-dagsperioden i begyndelsen eller slutningen af perioden.

Ulemper:

  • Når børnene begynder at gå i skole, er det en udfordring at holde styr på skoletasker, bøger  og gymnastiksager.
  • Det er ofte vanskeligt for familie og venner at huske, hvornår børnene er i hvilket hjem.

De praktiske udfordringer
En stor del af de praktiske udfordringer er blevet nemmere, efter vi er begyndt at dele et særligt kalenderværktøj på 2hjem.dk. Den hjælper os med at skabe overblik over fordelingen af børnene og deres aftaler. Og det understøtter den nødvendige fleksibilitet, når vi begge har overblik over børnenes aftaler. Vi får endda sms, når børnene har arrangementer, fortæller Lars, der synes, det er svært at huske alle aftaler, når han ikke ser børnene hver dag. Helle fortæller, at hun også har inviteret sine forældre til at se kalenderen, så de ved, hvornår deres børnebørn er hos hende. 2hjem.dk’s kalender har overtaget den funktion, kinabøgerne havde i begyndelsen af vores skilsmisse, mener Helle. Den hjælper os både med at være fleksible og understøtter de værdier, som var hele grundlaget for, at vi fik lavet den ordning, vi alle sammen lever godt med i dag!  Nemlig at vi er 100% forældre, og at børnenes tid er 100%!

Artiklen er gengivet i en lidt anden form  www.skolemagasin.dk i deres tema om skilsmisse.

 

Kommentarer
Libby | 06.01.2012

That's relaly shrewd! Good to see the logic set out so well.

Tilknyt en kommentar  
  •  
  •  

Facebook

Fokus

Fokuser på det, der virker!

Fokus

Hvis du er ligesom mig (og så mange andre), bliver du en anelse skræmt af den meget negative omtale af skilsmissefamilier. Her kan du læse artikler om, hvad der virker - helt uden fordømmelse.

 › Læs mere Jeg skal skilles