Om 2hjem.dk

2hjem.dk er en familieplatform til skilte forældre. Websitet skaber rammerne om et åbent og nemt samarbejde mellem forældre, der bor hver for sig.

Af: 2hjem smba 
 
 

Formål

Skilsmissebørn eller delebørn er ord, der ofte bliver brugt om børn med forældre der er gået hver for sig. Vi vil helst kalde dem dem 2-hjems-familier.

Formålet med 2hjem.dk er at imødegå nogle af de bl.a. logistiske udfordringer, der opstår, når forældre bliver skilt, og børnene får to hjem. Der er et løbende behov for kommunikation og gennemsigtighed i familierne, hvilket er besværliggjort af en fysisk adskillelse. Det problem håber vi, at 2hjem.dk er med til at løse. Formålet er også, at web-sitet er med til at sætte fokus på gruppens behov og resurser som borgere og forbrugere, og de fælles udfordringer, de har med baggrund i deres livsstil og livssituation.

Værdigrundlag

Vi mener, at det kan give bedre trivsel for familierne at imødegå behov, problemer og udfordringer med en positiv og konstruktiv indfaldsvinkel. 2hjem.dk har rod i 3 bærende værdier og historier:
"It Takes a Village to Raise a Child": Citatet er et gammelt afrikansk ordsprog, der bl.a. udtrykker at naboskab eller barnets sociale netværk er vigtigt at værne om; og at alle i landsbyen - dvs. også virksomheder og institutioner kan være resurser for børnene.
Forældreskab er 100 % - 100 % - ikke fifty / fifty: Det betyder, at selvom man deler forældreansvaret, er man stadig forælder 100 %.
"Hvis du taler til kongen i et menneske, så får du kongens svar". Slutningen på dette gamle danske ordsprog lyder: "Hvis du taler til stodderen, får du stodderens svar." 2hjem.dk vil gerne være en platform, der sætter alle i stand til at give kongens svar ved at være positiv og handlingsorienteret.

Organisering

2hjem.dk er organiseret i et smba stifter og direktør: Eva Maria Knudsen
CVR/ SE nr.: 3160 3978

Kontakt: LOADEMAIL[kontakt]DOMAIN[2hjem.dk]

Tlf.: +45 532 536 74

 

 

Kommentarer
Tilknyt en kommentar  
  •  
  •  

Fokus

Skilsmissefamilie? Start her:

Fokus

Brug det rigtige værktøj: Til samarbejdet om børnene danner online værkøjet på 2hjem.dk en god basis. Opret en gratis prøveperiode for dig og din medforælder i dag.

 › Læs mere Tag ansvaret for det gode samarbejde i dag!
 

Facebook