Valentine - fordi jeg siger det!

Hvad med at give dine børn et kærligheds-kort, så kan de tage det frem, hver gang de tvivler på vores kærlighed. Fx efter vi endnu engang har råbt: "FORDI JEG SIGER DET!"

Af: Eva Maria Knudsen
 

Engang havde jeg en kæreste‚ der gav mig blomster på Valetines dag. Det er mange år siden, og det var virkelig rart. Jeg havde egentlig forestillet mig, at jeg altid ville være en hard core anti-romatisk kvinde, der så Valentines-dag, som endnu et amerikansk trick til at få os til at købe mere chokolade og flere blomster. Lidt i stil med mors dag. Men nu, hvor jeg ER blevet mor, har jeg ikke længere et så distanceret forhold til mors dag, det er jo kun en gang om året :-) Og nu hvor jeg er kæresteløs, synes jeg faktisk, det er en ganske god tradition med det der Valentines. Man er da nødt til at fejre, hvis man er så heldig at have fundet kærligheden.

Men tilbage til den kæreste, der var engang, som gav gav mig blomster: Den sidste gang jeg var hans særlige Valentine Sweetheart, husker jeg særligt. Der var vi nemlig ved at gå fra hinanden. Det vidste vi godt begge to. Men jeg føler det stadig som en særlig gentleman - gestus over for mig og det, vi havde haft sammen. En slags anerkendelse af den kærlighed der havde været.  Det tænker jeg på, hver gang det igen bliver d. 14. februar at glæde mig over den kærlighed, der var.

Tiderne er skiftet - og jeg er ikke længere nogens Valentines Sweetheart. Tilgengæld har jeg selv hele 2 Valentine Sweethearts. Mine 2 piger på 8 og 10 år. Selvom dagen oprindelig er tiltænkt elskende par, skal det da ikke hindre mig, og forhåbentlig heller ikke i andre, i netop at nyde den kærlighed vi har til vores børn. Selvfølgelig skal vi huske at fortælle dem det. Måske var det endda en ide at sende dem et Valentines-dag-kort, især hvis de ikke er hjemme hos dig på dagen. Så kan de tage netop det kort frem alle de dage, hvor de måske tvivler på vores kærlighed, fordi hverdagen har indhentet os, når vi står og råber: “FORDI JEG SIGER DET!”

Kommentarer
Tilknyt en kommentar  
  •  
  •  

Facebook

Fokus

Fokuser på det, der virker!

Fokus

Hvis du er ligesom mig (og så mange andre), bliver du en anelse skræmt af den meget negative omtale af skilsmissefamilier. Her kan du læse artikler om, hvad der virker - helt uden fordømmelse.

 › Læs mere Jeg skal skilles