"...og hvor har du så hjemme?"

"Home sweet home"

Af: Eva
 

"....jamen, jeg har 2 køleskabe at hænge sedlen på" udbrød min ældste datter på hendes første skoledag. Der blev uddelt sedler, og lærerinden sagde stolt til de alle de håbefulde store øjne: " så kan I gå hjem og hænge sedlen på jeres køleskab."

Det spørgsmål der trængte til et hurtigt svar, var naturligvis, hvilket køleskab hun skulle hænge den sprit nye skoleseddel på? MORS - altså mit (..kom nu, kom nu...) eller fars?

En måde at løse det dilemmaet på, var selvfølgelig at  kopiere sedlen efter motoet: 2 køleskabe, 2 sedler. Men jeg synes, det spørgsmål hun stiller berører noget, der er langt vigtigere end antallet af kopier, nemlig:

Hvordan man definerer et hjem, og hvem der definerer det?

Man siger, at "home is where the heart is" - så spørgsmålet er selvfølgelig, om hjertet kan være 2 steder.

I de mange år mine børn har haft 2 hjem, har jeg ofte spekuleret på, hvorfor vi forældre, børnesagkyndige og samfundet generelt, nærmest nægter at acceptere, at børn faktisk kan have 2 hjem. Jeg har ofte hørt sætningen:".. de bor hos mig, men er på besøg hos deres mor / far".

Så er det jeg tænker, "det kan godt være, de er i det ene hjem mest, men man kan vel næppe påstå, at de ikke også kan være hjemme, der hvor de er fx 35 % af tiden!"

Og man kan i hvert fald spørge sig selv om, hvem der skal gøre sig til dommer over, hvad vores børn kalder "hjem". ..Det er jo børnene der faktisk sover i 2 forskellige senge og har 2 forskellige køleskabe.

Home is where the heart is" - og det er jo både hos mor og hos far.

 

Kommentarer
Tilknyt en kommentar  
  •  
  •  

Facebook

Fokus

Fokuser på det, der virker!

Fokus

Hvis du er ligesom mig (og så mange andre), bliver du en anelse skræmt af den meget negative omtale af skilsmissefamilier. Her kan du læse artikler om, hvad der virker - helt uden fordømmelse.

 › Læs mere Jeg skal skilles